TAG MED PÅ REJSEN MOD EN GRØNNERE FREMTID
Spørgsmål og svar: Inge Huijbrechts


Hvis du planlægger et event, der skal tiltrække et ungt publikum, skal du overveje den stigende betydning, som de lægger på bæredygtighed og miljøet. Kunder med en stærk virksomhedskultur baseret på bæredygtighed har dette aspekt med i overvejelserne hele vejen gennem planlægningen, når de træffer valg: fra beliggenhed og valg af lokalitet til dagsorden og menu. Det er derfor ingen overraskelse, at bæredygtig praksis, iflg. IACC’s rapport fra 2019, vil blive et af de vigtigste fokusområder inden 2024.

Vi har talt med Inge Huijbrechts, Global Senior Vice President Responsible Business and Safety & Security, for at finde ud af, hvordan Radisson Hotel Group samarbejder med partnere og kunder for at udbrede bæredygtige vaner til hele branchen.

Hvorfor bliver bæredygtighed så vigtig for eventbranchen, og hvad betyder den for dig?

Mobiliseringen af verdens unge for at håndtere klimaforandringer og fokus på plastik viser, hvor opmærksom samfundet er på bæredygtighed.

Dette er også tilfældet i eventbranchen. Eventarrangørerne stiller højere krav og forventningerne til lokaliteterne er større. Hvordan kan virksomheder afholde møder og events uden at tænke på bæredygtighed og social ansvarlighed, hvis det er det, deres virksomheder står for?

For os er bæredygtighed et afgørende element af at være en ansvarlig virksomhed, så vi har skabt et globalt program bygget på tre søjler: tænk mennesker, tænk samfund og tænk planet. Vi har en ambitiøs femårsplan for virksomheden som helhed, hvilket omfatter et centralt afsnit om ansvarlig forretning og bæredygtighed.

Vores nye koncept for møder og events, Radisson Meetings, afspejler også denne forpligtelse til bæredygtighed. Ved automatisk at kompensere for CO2-udledning tilbyder vi vores kunder 100 % CO2-neutrale møder som en del af vores “tænk planet”-strategi og vores bestræbelser på at reducere hotellernes aftryk globalt. “Tænk samfund” handler om at interagere med lokale organisationer for at skaffe mad, husly og bedre fremtid for børn og unge i over 100 lande, og “tænk mennesker” er vores forpligtelse til etisk forretning, menneskerettigheder, sikkerhed og udvikling af mennesket.

Hvad betyder bæredygtighed i praksis? Vi starter med at reducere aftrykket for hotellerne og sikre, at vores hoteller investerer i at gøre deres aftryk så små som muligt. Det omfatter deres CO2-udledning, vand- og energiforbrug og generelt spild. Dette er et centralt punkt i vores arbejde. For at gøre dette ser vi også på selve bygningen, såsom bygningens tekniske installationer, køle- og varmeanlæg samt varmtvandsforsyningen for at sikre, at vi kan reducere aftrykket.

Vores Radisson Blu Waterfront-hotel i Stockholm har for eksempel et enormt konferencecenter og et avanceret system til at administrere bygningen, som aflæser, hvor mange mennesker der befinder sig i et mødelokale, og regner ud, hvor stort behovet er for afkøling og frisk luft – det justerer forsyningen efter behov og bruger den optimale mængde energi.

Siden 2010 har vi sænket aftrykket fra vores hoteller med 20 %, herunder vores forbrug af energi, CO2 og vand. Vi stræber efter at reducere det med yderligere 10 % inden 2022.

Hvordan hjælper I eventarrangører med at afholde mere bæredygtige events?

Først og fremmest veksler vi udledning til påvirkning med vores 100 % CO2-neutrale møder. Vi er stolte af at være den eneste hotelkoncern, som automatisk kompenserer for CO2-aftrykket ved hvert eneste møde og event på vores hoteller. Hvert år kompenserer vi for over 38.300 tons CO2, hvilket svarer til at fjerne 8.300 biler fra vejene.

Der kompenseres for Radisson Meetings’ globale aftryk i samarbejde med First Climate, en af verdens største organisationer inden for CO2-kompensation, og gennem projekter der reducerer udledning af drivhusgasser og påvirker samfundet positivt.

Et andet eksempel er vores udvalg af mad. Vi tilbyder lokal og sæsonbestemt mad, og hvis mødearrangøren vælger at inkludere nogle af vores vegetariske muligheder, vil CO2-aftrykket på eventet blive betydeligt mindre. Vi styrer også vores hoteller og kunder i retning af at servere drikkevarer i glasflasker i stedet for plastik, og til at udnytte så meget af den moderne AV-teknologi på stedet som muligt, i stedet for at uddele trykte materialer.

Eventarrangører efterspørger muligvis ikke denne type bæredygtige vaner i første omgang, men de forventer, at de indgår som en del af aftalen – de forventer, at bæredygtighed bliver en del af dialogen.

Hvad er nøglen til succes på bæredygtighedsområdet?

For førende firmaer, som har arbejdet med bæredygtighed i årtier, er det ikke længere bare et bæredygtigheds-team henne i hjørnet – bæredygtighed er integreret i alt, hvad de gør, og hvordan de positionerer deres produkter og tjenester.

Det er denne integration af bæredygtighed i alt, hvad firmaet foretager sig, der tydeligt indikerer en virkelig moden og ansvarlig forretningsmodel og adskiller denne virksomhed fra de andre. Ne plus ultra (latin for “det ultimative”) er, hvis bæredygtighed bliver forretningsstrategien, eksempelvis som hos Unilever med CEO Paul Polman.

At opnå mål for bæredygtighed handler også om effektiv måling af virksomhedens aftryk og påvirkning. Det er her, man ser arbejde med bæredygtighed og involvering i samfundet på virkeligt højt niveau. En række af vores kunder ønsker at vide hvor stort et CO2-aftryk deres handel med os efterlader. Derfor er CO2-neutrale møder så vigtige: Hvis en virksomhed beregner deres CO2-aftryk, hvilket omfatter forretningsrejser og vores møder, er Radisson Meetings med til at reducere deres samlede aftryk.

Hvordan kan samarbejde være med til at adressere problematikken omkring bæredygtighed og hæve standarden?

Jeg tror fast på partnerskaber til at fremme bæredygtighed. Det er altid svært at gennemtvinge en global standard for noget. Det skal i stedet komme gennem samarbejde.

For eksempel er vi aktivt medlem af International Tourism Partnership – en stærk platform for bæredygtighed i hotelbranchen. Det er et samarbejde, der kommer før konkurrencen, og som er indgået mellem de største hotelkæder i verden. En af de ting, vi har gjort, er at definere et standardmåleredskab for hhv. CO2-aftryk og vandforbrug på hoteller, og som nu tilbydes gratis til alle. Ethvert hotel, eventlokation eller endda konferencecenter kan bruge det til at beregne sit CO2-aftryk.

Vi har også skrevet os op til International Tourism Partnerships fire langsigtede mål og arbejder på, hvordan vi når dem med vores egen forretningsstrategi. De fire mål handler om CO2, vandforbrug, ungdomsarbejde og menneskerettigheder og understøtter opnåelsen af FN’s Verdensmål. I fællesskab har de store hotelkæder defineret, at de fire er de relevante områder for en ansvarlig og bæredygtig hotelbranche.

Vi samarbejder også meget tæt med Events Industry Council (rådet for eventbranchen), som udvikler redskaber og materialer, der er med til at gøre møde- og eventbranchen mere miljøvenlig. Gennem dette partnerskab var vi eksempelvis medsponsor ved en træning til certificering i bæredygtige møder på Sustainable Brands’ internationale konference, hvor mødearrangører kunne modtage ‘Sustainable Event Professional Certificate’.

Programmet var en stor succes – mødearrangører efterspørger tydeligvis at lære mere om, hvordan de arrangerer ansvarlige og bæredygtige møder.

Lokal ekspertise, globalt udsyn

Tag kontakt for at få mere viden og adgang til research, og find ud af hvordan vi kan hjælpe.

Kontakt os